Google er din ven!

By mifandk

I løbet af de næste minutter, vil jeg gøre dig til professor. Sådan, Jørgen! En firkantet hat med kvast, og nu ved du alt, hvad du bør vide.
Ok, måske har jeg ikke lige diplom til dig, men så kan jeg ihvertfald give dig et par gode råd til, hvordan du fremtræder langt klogere og alvidende, end du i virkeligheden er.

Det er lidt af en risiko, jeg løber her. For om et par minutter har du måske mistet respekten for mig, og har ikke længere tiltro til, at jeg i virkeligheden ved, hvad jeg snakker om.
Tilgengæld er der en chance for, at jeg får færre spørgsmål på messenger om det ene og andet fremover. (Uden at det skal lyde beklagende)

Folk har en tendens til, at spørge omkring sig, før de undersøger sagen selv. Jeg ved ikke, om det er en vane fra dengang, hvor “at undersøge sagen” betød et biblioteksbesøg.
Jeg har ihvertfald kraftigt på fornemmelsen, at folk enten ikke kender googles kræfter eller ikke ved, hvordan de skal udnytte dem.

Det vil jeg gerne ændre lidt på.

Lad mig give et eksempel (Vi glemmer lige mit kendskab til SQL):

Messenger-besked: Hej Charly, kender du noget til SQL?
(Jeg ser emnet, og skynder mig på google. I søgefeltet skriver jeg SQL, og første hit er wikipedias side om SQL. Jeg kunne også med det samme gå til wikipedia, men jeg bruger som regel google som udgangspunkt. I allerførste linje har jeg en del af svaret.)
Mit Messenger-svar: Jo, hvis det er Structured Query Language vi taler om… så en smule, jo.
(Jeg giver her indtryk af, at jeg ved noget, som jeg i virkeligheden bare lige har slået op.)
Messenger-besked: Ok, ved du hvordan jeg vælger alt fra en tabel?
(Nu bliver jeg så stillet et teknisk spørgsmål, som jeg egentlig ikke aner en plov om. Så igen er det på google. Hvis jeg vil have det bedste ud af søgningen nu, er jeg nødt til at oversætte til engelsk. Så min google søgning går på “Select all from tabel SQL”. Igen er jeg heldig. Den første side giver mig eksempler på SQL, så jeg kan svare.)
Mit Messenger-svar: Er det ikke noget med SELECT kolonnenavne FROM tablenavn?
Messenger-besked: Jo sgu da! Du er genial.

Ja, gu er jeg så.

På samme måde, så får jeg rigtig tit spørgsmål vedrørende fejl på computere, hvor der popper en beskedboks op med en fejl.
Det allerbedste at gøre her er, at kopiere eller skrive fejlen på google, og søge. Oftest får man et hit, hvor andre har været ude for det samme.

Sværere er det ikke.
Hvis jeg ikke kan finde svaret via google, så er sansynligheden meget lille for, at jeg kan finde det andre steder.

Folk skal naturligvis bare spørge, hvis de er i tvivl. Jeg søger gerne for dem. Men jeg kunne godt tænke mig, at folk bare prøvede inden. Jeg får tit spørgsmål, hvor jeg kan kopiere det folk har skrevet direkte ind i google og finde svaret. Så har folk altså ikke gjort en indsats.

Google er din ven!

Lad mig slutte af med lidt sjov:

Skulle du have lyst til, at søge efter MP3 filer eller eBooks, så er her et lille trick.
I google søgefeltet skriver du:
intitle:index.of +”Titel”

Erstat “Titel” med det du vil søge på. På denne måde kan man søge efter filer via google.

MP3:
Det kan specificeres lidt mere, for at ryde op i søgningen.
intitle:index.of “mp3″ +”Titel/Kunstner” -htm -html -php -asp “last modified”

eBooks:
intitle:index.of “pdf|doc” +”Titel” -htm -html -php -asp “last modified”

…og således kan man blive ved. Jeg skal naturligvis minde om, at kopiering (dermed download) af copyright-beskyttet materiale ikke er lovligt.

God søgning!

~ Charly
…powered by google

3 svar to “Google er din ven!”

  1. Marianne siger:

    Du er da bare fantastisk til at svare på ting Charly! :o )
    Men jeg skal nok prøve google inden jeg spørger næste gang. ;o)

    Knuss (også til Pastoren) fra Marianne Cirkeline

  2. Rasmus siger:

    Google er min ven…..
    Charly er min ven…..
    Ergo….
    Charly er google…..

  3. Christian "Dusk".. siger:

    Med chance for at lyde ekstremt nørdet så vover jeg lige følgende Select * from Tabelnavn Where “etellerandet,nogetandet” group by “date”

    * (stjerne…fniiiis)…kan også være de kolonner man vil have ud..altså..

    Select etellerandet,nogenandet from Mineting where Fuld=”meget” and arrangement=”Grøn” and Hajn equals True group by Flag;

    Men I fandt jo ud af det *G*

Læg en kommentar